Oprettet 17. apr. 2024

Resonansstøj ved brug af koldt vand

Stillet af Knuddi Vand

Hej eksperter

Mit hus har varmt vand vha. varmeveksler på fjernvarmevandet. Dvs. der er ikke som sådan varmt vand ind i huset udover fjernvarmen.

Når vi tænder for det kolde vand opstår der resonans i rørene ved en bestemt indstilling og larmen er ganske høj.

Det gælder alle koldtvand aftapninger i huset. Men IKKE når vi bruger varmt vand - måske fordi det jo tager en omvej gennem veksleren og dermed ikke "ser" den samme afstand mellem aftapning og f.eks. kontraventilen i vanduret som jeg mistænker for at være "synderen".

Det er et fænomen der er opstået indenfor de seneste tid, så måske er der noget slid involveret.

Hvad tænker i kunne være årsagen?

Venlig Hilsen Knud

4 svar
№ 1

Svar af dan

dan Ekspert

Hej velkommen til 

Det kan sagtens være kontra ventil som skal udskiftes 

Har i problemer med det varme vand?

Hvor gammel er anlægget?

Hvis i bor på midt Sjælland kan vi være behjælpelige mod betaling undersøge hvad skyldes larmen 

№ 2

Svar af Knuddi

Knuddi

Tak for svar. Ja det er også hvad jeg mistænkte. Jeg bor i Viby J. Vi er ved at gå renoveret badeværelser, så jeg tager lige fat i VVS'eren og spørger ham om ikke han kan fikse det, hvis det stadig er der når renoveringen er færdig. 

№ 3

Svar af dan

dan Ekspert

Hellere tage den nu med din vvs'er så han kan spore hvor lyden kommer fra, det kan også være i din fjernvarme unit.

Du er meget velkommen til at give feedback så andre i forrummet kan få udnyttelse af resultatet 

№ 4

Svar af Knuddi

Knuddi

LØST - Problemet viste sig at være en kombination (måske) af kontraventil i vandur og en "slap/løs/slidt" spindel i en køkkenvandhane. Efter udskiftning af kontraventil blev problemet markant mindre, men kunne stadig aktiveres ved et bestemt flow af det kolde vand. Jeg lagde mærke til at køkkenvandhanen begyndte at dyppe når resonansproblement opstod - og det når der blev tappet vand andet sted. Jeg udskiftede spindlerne i vandhanen, som derefter gik MEGET strammere når man drejede på dem. Herefter er problemet forsvundet fuldstændigt.