Oprettet 1. jan. 2020

Manglende/svag varme i gulv og radiatorer

Stillet af mrstagis Varme

Hej VVS eksperter.

Jeg vil lige komme med den advarsel at jeg er TOTAL nybegynder indenfor området, så nogle ting skal måske skæres ud i pap før jeg forstår det.

Nå, men her er mit spørgsmål/problem: For et år siden flyttede vi i vores hus. Huset har gulvvarme på badeværelse og entré. Varmen fungerede upåklageligt sidste vinter men denne vinter er det som om at varmen er meget "svag". Da det blev forår sidste år skruede vi ned for de to termostater som styrer gulvvarmen i hhv entre og bad. Dem skruede vi så op for igen da kulden begyndte igen for et par måneder siden.

Når jeg siger at varmen er svag så er det fordi man godt kan mærke lidt (meget lidt) lune i gulvet samt i vores radiatorer i huset, men lige meget hvor meget jeg skruer op og ned på termostaterne så forbliver temperaturen den samme.

What to do?

Som hjælp har jeg tager lidt billeder af vores "skab" hvor alt styringen sidder. Men som sagt så er jeg mega nybegynder, så det kan godt ske jeg kommer til at spørge en ekstra gang :-)

manglende svag varme i gulv og radiatormanglende svag varme i gulv og radiator-1manglende svag varme i gulv og radiator-2manglende svag varme i gulv og radiator-3manglende svag varme i gulv og radiator-4manglende svag varme i gulv og radiator-5

7 svar
№ 1

Svar af dan

dan Ekspert

hej velkommen til

mange tak for de fine billeder :)

du er meget velkommen til at benytte hvor telefonservice hvis du vil tage over telefonen

jeg kan se at du mangler tryk på dit anlæg se (manometer) hvor at trykket ligger under 0,5 bar og normalt skal ligge på 1,5

du skal i første omgang påfylde vand på dit anlæg da trykket er for lavt

du skal åbne forsigtigt for den røde hane under den sorte boks og her efter skal du holde øje med dit manometer og fylde forsigtig vand til den sorte pil rammer 1.5 bar så bør der komme varme på igen.

hvis det ikke virker må vi prøve noget andet

se vedhæftetmanglende svar varme i gulvmanglende svag varme i gulv-2

 

№ 2

Svar af dan

dan Ekspert

efter at du har fået vand på dit anlæg skal du udlufte dine radiator for luft

№ 3

Svar af dan

dan Ekspert

håber at du har fået klaret den ellers vender du bare tilbage

bor du i kbh eller omegen eller midt sjælland og har du brug for hjælp kan vi mod betaling hjælpe dig med dit vvs

vi har også salg af vvs 

№ 4

Svar af mrstagis

mrstagis

Hej Dan.

Tusind mange tak for svar, det var lige netop hvad der skulle til. 1-2 timer efter påfyldning af vandet så er varmen endelig tilbage for fuld drøn i både gulv og radiator ????

Og tusind tak for hurtig respons! Du kan tro jeg varmt vil anbefale andre nybegyndere at stille deres spørgsmål her :-)

Tak igen og godt nytår!

№ 5

Svar af dan

dan Ekspert

det er jeg glad for at høre

håber at du har lyst til at anmelde os på trustpilot :)

https://dk.trustpilot.com/review/danskvvsforum.dk

har du brug for andet er du altid velkommen

har du brug for reol i rør kan du se et lille udvalg på danmik.dk og hvis du vil se mere af hvad vi laver kan jeg sende lidt billdere på mail

№ 6

Svar af mrstagis

mrstagis

Det kan du tro jeg vil!

Et lille side spørgsmål: Hvad kan forårsage at trykket falder på mit anlæg? 

№ 7

Svar af dan

dan Ekspert

normalt skal man fylde vand på anlægget 1-2 gange årligt da noget af det fordamper.

hvis det viser sig at trykket bliver ved med at falde i løbet af en måned er der noget galt og en vvs skal kontaktes og her har vi et par typiske fejl som vi udskifter.

du skal holde øje med trykket jævnligt så du kan nå at reagere i tide 

du skal også på et tids punkt få lavet et lille eftersyn og jeg vil næsten gætte på at den røde beholder til højre skal udskiftes den er med til at holde trykket når vandet udvider sig og trækkers sammen i anlæget