Oprettet 29. jan. 2017

Intet koldt vand i bruseren

Stillet af Zigarlos Vand
For nyligt er det blevet en meget varm fornøjelse at tage bad hjemme hos os fordi der KUN kommer varmt vand ud af bruseren.

Jeg har prøvet at lukke for vandet, skrue blandingsbatteriet af væggen og herefter åbne for vandet igen.
Den kommer både koldt og varmt vand ud af hullerne i væggen, så der er altså ikke noget i vejen med vandvejen ned til blandingsbatteriet.

Jeg har skiftet begge filtre (alstå både til varmt og til koldt vand), men det gør stadig ingen forskel.

Jeg troede at der kunne være et problem med en ventil i udtaget til det kolde vand, men den ventil jeg kan se (ved ikke om der er flere som jeg bare ikke kan se) fungerer tilsyneladende fint. Jeg kan i hvert fald nemt trykke den ned med en skruetrækker.

Er der én der har et forslag til hvor problemet skal findes? Min konklusion er altså at der må være et eller andet inde i selve blandingsbatteriet der stopper det kolde vand.

Det drejer sig om en Grohe Grohtherm 1000 Cosmopolitan (VVS nummer 722300004)
4 svar
№ 1

Svar af dan

dan Ekspert
hej velkommen til

hvis der kommer vand ud af væggen altså både varmt og koldt og der er fint med tryk på og filtere er udskiftet så er der termostaten der skal udskiftes i dit amaratur

mvh dan
№ 2

Svar af dan

dan Ekspert
vi sælger også vvs reservedele hvis du er interessert
№ 3

Svar af Zigarlos

Zigarlos
Hej Dan,

mange tak for det hurtige svar. Jeg endte med at skrue skidtet ned fra væggen og lægge det i blød i eddike i en times tid, og nu fungerer det som det skal.

I hvert fald indtil videre...
№ 4

Svar af dan

dan Ekspert
jeg vil stadig råde dig til at skifte termostaten da den vil sætte sig igen

mvh dan