Bruger ikke min bruser
DVF Medlem
Skrevet d. 28 maj 2025 klokken 10:47
Håber der er nogle herinde, som kan give mig råd.
Jeg bor i et rækkehus fra 1981. Jeg har eget bad, men jeg går i bad hjemme hos mine forældre, da det er lettere, da jeg også spiser der, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det betyder, at jeg aldrig bruger min egen bruser. Jeg flyttede ind i rækkehuset i 2020. Jeg åbner nogle gange for bruseren og lader vandet løbe lidt. Tænker det ikke skader. Men jeg glemmer det nogle gange. Der kan gå 5 måneder før jeg lige får bruseren tændt.
Nu er jeg blevet nervøs over, om det kan skade rørene. Når jeg stort set ikke har vandet tændt i min bruser kan rørene så ruste til eller kalke til? Vandet ser dog fint ud, når det kommer ud. Det har normal farve. Der er ikke så meget tryk på vandet, men det var der heller ikke, da jeg overtog rækkehuset fra den tidligere lejer. Så det har heller ikke ændret sig, og har altid været sådan.
Jeg er bare mere nervøs for, om rørene kan ruste eller kalke så meget til, at der på et tidspunkt ikke kan komme vand ud. Skal de så brække hele muren og gulvet op, eller har de nogle metoder, hvor de kan gøre det lettere ved at tage brusearmaturet af og sprøjte noget ind i rørene som opløser rust og kalk, hvis det skulle blive så galt.
Jeg er bare nervøs for, om man regelmæssig skal åbne for bruseren, og hvor tit skal jeg gøre det? Jeg ved ikke noget om det, så vil lige høre jer herinde.
Lignende VVS Spørgsmål i samme kategori
VVS-Ekspert
Skrevet d. 28 maj 2025 klokken 16:16
Hej velkommen til
Der sker ikke noget ved at vandet står stille i rørene i en kortere periode men du skal huske at tømme den varmtvandsbeholder og rør for der kan dannes bakterier i varmtvandsbeholderen og rører
DVF Medlem
Skrevet d. 28 maj 2025 klokken 20:19
Tak for svaret Dan :) Jeg har ikke en varmtvandsbeholder i mit skur. Det tror jeg ikke. Kan ikke se en. Men jeg bor gennem boligforeningen og vandet styres af forsyningen. Så tror du, at det sker automatisk? At forsyningen sørger for at varmtvandsbeholderne er rene?
Bruger ikke min bruser
.. Eller har du også et VVS spørgsmål som du ønsker professionel hjælp til ..
Så skal du blot blive medlem hos Dansk VVSforum eller registrere dig via Facebook
Du kan også kigge i vores VVSarkiv eller søge efter svar i den store VVS guide
