Forside → Varmt brusebad

Varmt brusebad

mads133
DVF Medlem

Skrevet d. 27 april 2020 klokken 11:51


Jeg bor i et hus opført 2012 med fjernvarme fra HOFOR og egen varmtvandsbeholder.


Jeg har i forbindelse med nyt badeværelse (genopbygning som følge af vandskade) valgt "et grebs armaturer". Jeg har 2 vandhaner i min vask og 2 brusere i min bruseniche samt et badekar med eget armatur. Før havde jeg 2 grebs armaturer.


Når vi bader under bruseren og åbner en vilkårlig vandhane i huset bliver vandet rigtig koldt. Og det bliver værre og værre som tiden går. Det er ikke længere muligt at bade under de 2 brusere samtidig.


Gæt fra VVS firma på Amager:


Sæt kontraventiler på alle vandhanerne (det er ikke muligt på bruserne da de er indbygget, men resten fik en kontraventil og jeg en regning på 5.000 kr.


Problemet er blevet værre efter montering af kontraventiler.


Forklaring fra firma der har leveret armaturer:


Problemet skyldes at dit vandtryk på kold og varm siden udligner forskelligt og derfor kan temperaturen svinge, vandtrykket har stor effekt på den temperatur der kommer ud af dit armatur, altså har problemet intet med selve armaturet at gøre.Kan du regulere vandtrykket, skal du sørge for at kold og varm er ensartet, også at trykket ikke er for stort.


Temperaturen kan f.eks. svinge såfremt andre åbner for en vandhane i huset, specielt såfremt du har sat temperaturen på din varmebeholder meget højt, så vil temperatursvingninger oftest opleves endnu højere.


Status:


Jeg sidder som lægmand imellem fagfolk der har forskellige ideer/teorier om hvad problemet er og hvordan man løser det. 


Jeg har igennem de sidste 5 år brugt mere end 20.000 kr. (ekslusiv det nye badeværelse) på 3 forskellige VVS firmaer der laver ændringer på mine installationer uden at løse de problemer som de siger at de vil løse.


Jeg er forundret over hvor meget gætteri der er i VVS branchen og at det tilsyneladende er umuligt at finde et firma der er til at stole på. 


Er der enten nogen der kan anbefale et VVS firma der rent faktisk kan løse problemet eller har en ide til hvad problemet er?

Lignende VVS Spørgsmål i samme kategori


 1 kommentar
dan
VVS-Ekspert

Skrevet d. 27 april 2020 klokken 18:24


hej mads


jeg kan godt forstå til fustration og nogle gange må man prøve noget og se om det virker


jeg kan på mine vegne komme ud og se og her fra kan vi tale om tingene


skriv en mail på mail@danmik.dk med dit tlf nr og kan jeg ringe senere i aften


mvh dan

Varmt brusebad