Gulvvarmekreds der ikke varmer
DVF Medlem
Skrevet d. 9 december 2022 klokken 09:57
Hej,
jeg har et Megatherm gulvvarmesystem fra 2008 med 11 kredse hvoraf den ene bare ikke vil varme.
Jeg har forsøgt følgende for at få flow igennem den ene kreds uden succes:
-Alle andre 10 kredse er lukket ned ved at sætte termostaterne til 5 grader så telestaterne lukker helt i
-Telestaten på den problematiske kreds er taget af så tilbageløbsventilen er 100% åben
-Flow ventilen (fremløb) er åbnet 100% på den problematiske kreds for at sikre max flow på den ene kreds mens de andre er lukket
-Jeg har endda haft afmonteret og ombyttet både flow ventil og retur ventil med en anden kreds for at sikre at det ikke er ventilerne der sidder fast i lukket tilstand
-Jeg har sat pumpen til max men kun den ene kreds er åbent for evt. at presse luft ud af kredsen
-Forgrenings temperatur er ca. 37 grader men alligevel forbliver returrøret ca. 20 grader
Jeg tænker at problemet nu kun kan være enten luft i kredsen som jeg ikke kan få ud ved ovenstående øvelser eller at kredsen simpelthen er blokeret helt af noget.
Jeg håber en kyndig VVSer herinde kan pege på en årsag jeg ikke har tænkt på eller konkludere at jeg har gjort hvad jeg kunne og at der skal en VVSer på til evt. at skylle kredsen igennem under tryk.
Jeg har vedhæftet lidt billeder.
mvh Nick
Lignende VVS Spørgsmål i samme kategori
VVS-Ekspert
Skrevet d. 9 december 2022 klokken 16:00
Hej velkommen til
Der er 2 ting man kan forsøge med
1 stiften sidder fast
2 gulvvarme kredsløb skal skylles igennem for luft med vand.
Hvis ikke du ved hvordan man skylder vand skal du tage kontakt til din lokale vvs installatør.
Bor du i København eller omegn samt midt Sjælland kan vi være behjælpelige
DVF Medlem
Skrevet d. 9 december 2022 klokken 16:23
Tak for svaret
mht. stiften så har jeg haft både fremløb og retur ventil afmonteret og tjekket dem og sågar ombyttet dem med en anden kreds så jeg tror ikke det er her problemet ligger.
Så du har nok ret i kredsen skal gennemskylles, men jeg tænker at det kræver speciel udstyr for at skabe det rette tryk da det jo skal være en del højere end det cirkulationspumpen kan levere.
Så det bliver nok en opgave for en fagmand i januar da vi lige skal forbi jul og nytår før der er plads i budgettet.
Gulvvarmekreds der ikke varmer
.. Eller har du også et VVS spørgsmål som du ønsker professionel hjælp til ..
Så skal du blot blive medlem hos Dansk VVSforum eller registrere dig via Facebook
Du kan også kigge i vores VVSarkiv eller søge efter svar i den store VVS guide